Jeg udforsker nye spændende territorier på foredrags-fronten. Forleden holdt jeg foredrag for en stor flok gæve gutter, allesammen 70+. Det var virkelig sjovt. Torsdag aften er jeg blevet inviteret ind i kvindernes rum, til Ladies night i kulturcentret i Vanløse. Jeg har lovet at holde et mini-foredrag om livet og at leve det for en masse skønne kvinder! Det bliver også sjovt!

Lidt om arrangementet fra invitationen:

“Er DU et sted i livet, hvor du føler, at du ønsker dig noget andet? Det kan være jobmæssigt, dit udseende, din form, din tid, dit selvværd. Der kan være mange årsager til det. Måske ved du ikke, hvad præcis det er, som gør, at du ikke er tilfreds med dig selv og dit liv lige nu.

Vi har sammensat en Ladies Night, hvor vi ønsker at give dig inspiration omkring velvære, sundhed, spiritualitet, kropsligt, stilmæssigt, helbredsmæssigt, selvkærligt og meget mere.

Inspirationen kommer fra en farverig palet af oplægsholdere, som brænder for hver deres fag. De vil alle fortælle om DERES passion, filosofi og/eller viden, som kan få dig til at gå hjem med en følelse af, hvordan du tager hul på at få mere ud af livet – og dig selv.

Når alle oplægsholdere har haft ordet, kan du besøge dem ved hver deres bord og få en uddybende snak om lige det, der fangede dig mest. Tag veninderne under armen og meld dig til en sjov og inspirerende aften! Meld dig til på linket, hvor du også vil kunne læse mere:
http://oasen2720.dk/event/ladies-night/

Jeg har også en lille overraskelse i ærmet og et godt tilbud til deltagerne. Kom! Det bliver sjovt og inspirerende!

Nicolai

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here