Revisor foredrag Nicolai Sommer

Foredrag om motivation, mod og arbejdsglæde
Sted: Vanløse Kulturhus
Hvornår: Torsdag 15. juni 2017 kl. 19.00-21.00
Pris: 150 kr.

Tag skridtet – Få større motivation, mod og arbejdsglæde!

Jeg håber, du har det godt og oplever masser af mening og glæde i dit liv.

For 8 år siden var jeg i mit livs største krise. Min tryghedszone var krøbet så tæt ind på mig, at jeg dårligt kunne trække vejret. Jeg havde nået alt det, jeg altid havde troet skulle gøre mig lykkelig. En succesfuld karriere, jeg var blevet gift og havde fået en sund lille pige, godt helbred, gode venner og rejste til eksotiske steder. Men intet af det gav mig den tilfredshed eller indre ro, som jeg troede lå og ventede på mig, når jeg lige nåede det næste mål. Jeg var stresset, bekymret og generelt utilfreds med livet. Men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved det!

En livgivende krise

Min krise eksploderede med en uventet skilsmisse og en økonomisk krise efter en fejlslagen investering. Jeg landede i et sort hul. Hele mit fundament, min tryghed og mine drømme blev med ét revet fuldstændig fra mig. At dét var det bedste, der kunne ske for mig, var meget langt fra min forestilling. Men dét var det! Krisen forandrede gradvist mig og mit liv. Jeg begyndte at rydde op i mit indre. Jeg begyndte at søge meningen med mit liv. Jeg begyndte at udforske livet i stedet for at gemme mig fra det. Mit liv før og efter krisen er vidt forskellige.

Foredrag revisor Nicolai Sommer

Nu er jeg så privilegeret at hjælpe mennesker, der gennemgår store forandringer i deres liv. Lige som jeg gjorde. Ofte udløst af kriser. Det er en stor glæde hver eneste gang, fordi det er som at blive født på ny. At få et nyt liv. Men det kræver inspiration til at tage springet og motivation til at gå igennem forandringen. Intet glæder mig mere, end når andre slår følge på den vej. Vejen gør livet sjovere og meningsfuldt.

Jeg vil i den sammenhæng rigtig gerne invitere dig til mit foredrag torsdag d. 15 juni kl. 19 i Vanløse. Et foredrag fyldt med inspiration, sjove historier og gode grin! Jeg vil være glad for at se dig, og glæder mig til at dele ud af mine erfaringer, læs mere om tilmelding her.

Om Nicolai

En krise vækkede en dyb interesse for at hjælpe mennesker med at skabe udvikling og vækst.
Nicolai begav sig ud på en rejse, hvor han udforskede nogle af livets dybeste temaer. Hvorfor er nogle mennesker motiverede, modige, handlekraftige, karismatiske og ikke mindst rolige, mens andre ikke er. Hvad er hemmeligheden?
Nicolai Sommer hjælper virksomheder og ledere med alle former for forandringer, vækst og ledelsesmæssig udvikling til gavn for personen og virksomheden. Nicolai bliver generelt fremhævet for sin stærke kommunikation, smittende rolige udstråling og klarhed i løsningen af komplekse udfordringer.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here