God kommunikation er et tegn på god trivsel!
I går faldt jeg over en undersøgelse, der viste at ca. 70%, altså 2 ud af 3 mennesker synes, at deres arbejde er kedeligt. Og det står værst til i brancher som økonomi, finans og jura. Det var ikke en kæmpe undersøgelse, så jeg tager resultaterne med et gran salt, men det satte alligevel tanker i gang.

For kan jeg genkende det? Ja, det kan jeg bestemt. At skabe mening og glæde har været en stor udfordring de steder, jeg har arbejdet eller været leder. Og det har det også hvor jeg, som konsulent, har hjulpet med at skabe positive forandringer.

De fleste problemer har rod i, at mennesker er utilfredse på den ene eller anden måde, og ikke ved hvad der kan gøres ved det. Resultatet er, at folk bliver stressede, skifter job eller bliver mere og mere demotiverede. Det går ud over produktivitet, resultater og i sidste ende jobbet.

For ti år siden var jeg selv utilfreds og demotiveret. Jeg besluttede at gøre noget ved det, for livet er for kort til at være utilfreds og demotiveret. Siden da har jeg søgt og afprøvet mange forskellige metoder og værktøjer.

For fire år siden faldt jeg endelig over et værktøj, som hjælper både medarbejdere, ledere og virksomheder med god kommunikation. Det er min mentor som har udviklet værktøjet og det er et sjovt spil, som hjælper mennesker med at skabe forandring og sætte ord på svære emner med en dejlig humor og lethed.

Han er på vej på fortjent pension, men de seneste fire år har han oplært og støttet mig i at videregive den visdom, han har fået fra sin mentor. Spillet er omsat til en sjov og resultatskabende workshop, som jeg efterhånden har lavet med rigtig mange virksomheder med gode resultater.

Lyder det interessant for dig og vil du forbedre jeres kommunikation hører jeg meget gerne fra dig.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.